Bliv frivillig i Det Rigtige Match!
Der er mange måder at være frivillig på i Det Rigtige Match!. Du kan selv byde ind med en aktivitet, som du opretter her på hjemmesiden. Du kan også stille dig generelt til rådighed.
Som frivillig har du selv indflydelse på tid og sted for aktiviteten.
Hvad kræver det?
Det eneste, det kræver for at blive frivillig i Det Rigtige Match!, er lysten til at gøre noget sammen med en ældre medborger. Det kan være en tur i skoven, læse højt af en god bog eller tage en snak over en kop kaffe eller en øl.
Som frivillig i Det Rigtige Match! skal man være opmærksom på, at der er tale om ældre borgere, der kan have forskellige udfordringer. Det kan være, at borgeren sidder i kørestol, har svært ved at høre eller i lang tid ikke har været sammen med andre mennesker og derfor føler sig lidt utryg. Det er derfor vigtigt, at de konkrete aktiviteter er tilpasset borgernes særlige behov.
Når du er godkendt som frivillig, kan du oprette en aktivitet her på hjemmesiden.